Gør-det-selv overvågningskamera versus Ubiquiti G3

Er det realistisk at lave et overvågningskamera selv og kan det måle sig med en kommerciel løsning? Det snakker jeg om i denne artikel, hvor jeg designer et overvågningskamera og derefter sammenligner billedekvaliteten under forskellige lysforhold med den fra det Ubiquiti G3 overvågningskamera jeg tidligere har anmeldt.

For at kunne lave en kameraløsning på realistisk tid, har jeg valgt at basere kameraet på en let tilgængelig platform: Raspberry Pi.

Jeg har valgt Raspberry Pi Zero W som er en særdeles kompakt løsning, med en 1 GHz ARM processor, 512 MB RAM og understøttelse for 2,4 GHz wifi og Bluetooth.

Man kan installere en Linux på enheden, og dermed har du en fuld funktionsdygtig platform at arbejde med. Det er en særdeles kraftfuld løsning til en ganske beskeden pris. Den koster ca. 90 kr i Danmark.

 

Raspberry Pi Zero W har understøttelse for et kameramodul, som skal købes separat. Det er ret dyrt (250 kr) i Danmark, så jeg vil anbefale at smutte en tur på ebay, hvor man kan være heldig at finde dem til under 100 kr.

Herligheden skal selvfølgelig pakkes ind i en kasse, og her har jeg valgt at designe en kasse fra bunden og printe den på min 3d printer.

Softwaren er skrevet i python og implementerer basal bevægelsesdetektion, så et billede tages hver gang kameraet detekterer en bevægelse.

For at sammenligne med Ubiquiti G3 kameraet har jeg sat begge kameraer ved siden af hinanden og taget billeder under tre forskellige lysforhold.

Efter min mening er kvaliteten af billederne fra den kommercielle Ubiquiti løsning klart bedst, hvilket vel næppe er overraskende. Dog mener jeg at kvaliteten af billederne fra denne GDS løsning er fuldt ud brugbare formålet.

Og så skal vi lige huske, at denne GDS løsning koster under en femtedel af hvad man skal give for et enkelt G3 kamera!

Se en gennemgang af designet og en demonstration af løsningen i denne video:

Test billederne kan I finde her i oprindelig kvalitetet og opløsning: GDScam_vs_UbiquitiG

Kildekoden finder I på github.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

5 meninger om “Gør-det-selv overvågningskamera versus Ubiquiti G3”

  1. Hej Steen,

    Hvad endte du mellem at vælge Ubiquiti’s udstyr eller noget andet?

    Tak for nogle fede video’er – har stadig optur over din IMAC GPU reperation!

    /Anders

    1. Hej Anders,
      Tak for de pæne ord! Lige nu bruger jeg et par ubiquiti’er.
      Mit GDS kamera har jeg andre planer for. Det kommer der nok noget om senere 🙂
      // Steen

  2. Hej
    Dem der arbejder med motion analysis, check det her bibliotek fra raspberrypi ud: picamera.array.PiMotionAnalysis

    Gør det hele meget lettere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.