Opgradering af poolheateren: Fra dykpumpe til poolpumpe med 3d print

Det er snart tid til at få sat poolen op igen, men først skal der laves nogle modificeringer.

Sidste år lavede jeg en GDS-poolheater som opvarmer min pool ved hjælp af et bålfad og en rustfri stålspiral. Det virkede efter hensigten, men jeg vil alligevel lige lave et par opgraderinger inden poolen sættes op i år.

Først og fremmest benyttede jeg en billig dykpumpe til at cirkulere vandet gennem spiralen. Den pumpe var nede i selve poolen, hvilket var irriterende. Poolen har to studser til montering af en rigtig poolpumpe, og dem vil jeg i år bruge i stedet. Derfor skal dykpumpen modificeres til ikke at være neddykket i poolen men tage vandet via en studs.

 

Til det kræves en adapter som jeg har designet og printet på min 3d printer. Der udover var det nødvendigt at designe diverse adaptorer, så jeg nu kan interface poolens 28mm studs med en gardena haveslangekobling, og den 38mm poolslange som jeg købte i den tro at det var en standard størrelse som også ville passe på min pool…

Se processen her:

Poolen kommer op i weekenden, og den kommer til at blive lagt på et isolerende underlag for at vandet kan holde på varmen lidt længere.

Næste skridt bliver at lave en dedikeret dims som viser ind/udløbstemperatur og så har jeg nogle tanker om en gds-vandrutchebane 🙂

Stay tuned…

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

8 meninger om “Opgradering af poolheateren: Fra dykpumpe til poolpumpe med 3d print”

  1. er det egentlig muligt at få fingre i dine modeller? evt som step file da jeg bruger F360

    og jeg bruger 32mm slanger så skal ændre dem en lille smule

    som de spørger på youtube kommer del 2?

    1. jeg fik hacket den her: https://www.thingiverse.com/thing:2975549

      men næste tanke var så at holde den dumme pool ren, de pumper(med filter) der følger med til 3800 liters pool er jo lidt en joke, de stopper til på en uge og selv uden filteret i så skal man være heldig hvis der kommer 10mm vandsøjle når returslangen fra pumpen til pool holdes lodret

      hvordan holder du din pool ren? noget GDS sandfilter ?

  2. må give op, den pool jeg havde med oppustlig ring på blev så utæt at den tabte alt luft på en time

    er det muligt at få/købe din model? havde nemlig tænkt mig lidt samme løsning på længere sigt, dog ved jeg at pumpen jeg skal skaffe til den framed pool der er på vej fra tyskland bliver med 38mm slange modsat de normale 32mm

    1. Øh hvis jeg ellers kan finde den så intet problem. Du må gerne få en kopi. Men den er jo unik for min pumpe, så jeg tror det vil være bedre hvis du selv designer den til at passe på din pumpe. Men jeg skal nok lige kigge efter modellen.

      1. Selvfølgelig

        jeg starter stort set fra bunden da jeg fik penge tilbage for den pool jeg havde, har kun en skimmer og et overdække så der ikke ryger blade i

        så pumpen bliver den her: https://www.jemogfix.dk/regnvandspumpe-350w-seasonpump/2145/9045401/

        den ligner meget din men ja der kan godt være en forskel, men det så ud som om du lavede den i sketchup, kan det ikke exportere til step format? det lyder måske dovent bare at abe efter andre, men jeg ser det som at jeg bygger på andres erfaringer, man skal bare lige huske det og ikke tage æren selv, hvilket jeg på ingen måde gør.

        jeg er også ved at bygge noget på en raspberry pi så pumpen selv kan starte og stoppe alt efter om der er varme, eller den kan køre på tid som et tænd/sluk ur. Det er bygget med dette projekt: https://bitbucket.org/MattHawkinsUK/rpispy-pool-monitor/src/master/

        jeg har bare tilføjet (med lettere beasvær da jeg ikke er en ørn til programmering) kontrol af en pumpe mere, dernæst tænkte jeg det med opvarming via solen kunne være en ide, så jeg tilføjede visning af solens vinkel i forhold til horisont, om natten er det negativ, men også hvad retning solen er i. ud fra det kan jeg hurtig tilføje en regel der siger at solen skal være oppe og være i retning 100-260 grader samt at temp i evt solfanger måtte skal stige før pumpen starter. når der bruges bålfad og spiral tænder jeg bare pumpen manuelt, men i det mindste kan solfanger så forvarme lidt.

        den anden udgang planlægger til et GDS sandfilter, de filterpumper der følger med er bare ikke nok, bunden i poolen og alt andet vandet røre bliver hurtig slimet så man er ved glide på “bagdelen”, så der skal noget andet til, har tanker om noget med en spand med et rør i bunden hvor jeg bore små huller i der peger ned, og så lidt grus på først og dernæst sand for resten. og så føde vand ovenfra, siges at rense det temmelig godt. og her skal pumpen så køre cirka 8 timer i døgnet mindst.

        hvor fik du egentlig o-ringe ?

        1. Send mig lige en mail på steen@garbers.dk så skal jeg nok sende modellen til dig. Jeg købte et kit med O-ringe i forskellige størrelser hos harald nyborg. Ved dog ikke om de længere er i sortimentet.

        1. og så i korte træk mit raspberry pi projekt hvor jeg bruger dette projekt som springbræt: https://bitbucket.org/MattHawkinsUK/rpispy-pool-monitor/src/master/

          jeg har blot bygget en mere udgang på så jeg kan styre 2 pumper, begge med option for at lade solen bestemme således at pumpen kan sættes på en solfanger og når solen rammer den, samt at temperatur begynder at stige så tænder pumpen og slukker igen når solen er væk og temperaturen falder, falder temperaturen i løbet af dagen så stopper pumpen også, der er jo ingen grund til at lade pumpen køre hvis der er overskyet. på begge udgange kan jeg dog tvinge dem igang også når f.eks. spiral og bålfad er igang.

          den anden udgang har jeg tænkt mig skal bruges til en form for GDS sandfilter og pumpe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.